Mel. : Bamses fødselsdag…
Til kobberbryllup er i dag vi kommet her som gæster,
det er for Mor og Ejvind at vi alle her nu fester.
Derfor skrev vi denne sang,
hvormed vi nu er i gang.
Vi med den dem hylde vil,
så syng nu bare til.
Som teenagers de begge to de teed’ sig i starten,
så knus og kram og store smil udvekslet blev i farten.
Meget tid de tilbragt har,
hvor de var i badekar.
Hvad de brugte tiden til,
vi ikke vide vil.
Mor, værre er end Gertrud Sand fra ”The Julekalender”,
til jul hun pynter voldsomt op, og julelys hun tænder.
Hjemmet ligner juleland,
så den gamle julemand,
som med gaver kommer her,
han tror han hjemme er.
Ejvind kan li’ at køre bil, når han skal andre gæste,
men ikke alt han kører i, han kører kun det bedste.
Og skønt fra det svenske land,
så til Volvo sværger han.
Han hos B&O har set,
man vælger kvalitet.
Mor elsker sine børnebørn, det gør en Bedstemoder,
hun er parat med kram og trøst, til alle de små poder.
Hvis et barn sig slået har,
ja så står hun altid klar.
Hun kan puste på et sår,
så smerten over går.
Som tel’grafist har Ejvind sejlet rundt i hele verden,
og mange sjove ting har han oplevet på sin færden.
Da han til Ækvator kom,
der stod en besætning som.
ham til døbefonden ta’r,
hvor Neptun han stod klar.
Til at sy kjoler der er Mor i blandt de allerbedste,
de franske modehuse de sku’ ta’ og hende teste.
Hvis hun åbned’ en butik,
konkurrence så de fik.
Den blev sikkert nok for stor,
for ”Chanel” og ”Dior”.
Vi hel’re må en slutning få på vores lille vise,
vi kunne ellers blive ved med at dem begge prise.
De to skal fra os nu ha’,
sig et rungende hurra.
Gid de længe leve må,
så skåler vi derpå.