Fødselsdagssag 30 år

Overskrift 1

Martin 30 år

Mel.: Jens Vejmand

 

I Jersie er vi samlet i festligt muntert lag,

for Martin skal vi fejre, han har jo fødselsdag.

I dag der bli’r han tredive, derfor vi skrev en sang,

og det er netop denne, hvormed vi er i gang.

 

Han er til franske biler, ”Peugeot” det kan han li’,

og han har haft ret mange, og det er da fordi.

Når han en ny har fået og suser fra vor by,

så har han smadret lortet og købe må en ny.

 

Da Katja chefens ”Porsche” fik lov at låne hjem,

han ku’ sig ikke nære, fartdjævelen kom frem.

Det var da ikke noget, han prøvede den blot,

men da han kom tilbage, var den en bunke skrot.

 

Selv når han er på skateboard, er det med motor på,

så også her er fart på, det kan I nok forstå.

Med fuld fart på han spurter - hen over stok og sten,

og sådan noget koster - et brækket kraveben.

 

På Kreta har han været, hvor ridderlig han var,

en kvinde blev antastet vist ved en kaffebar,

Det var en flok lokale, han røg i deres flæsk,

men de var lidt for mange, han fik en masse tæsk.

 

Han har sit eget firma, ”Friis Empire” der står,

og guderne må vide, hvad her der foregår,

Alt fra parkeringspladser og nedrivning - sådan,

han multiservicerer - alt hvad der tænkes kan.

 

I ”Club Burn” er han dørmand og udsmider såmænd,

og det er han med Torben, der er hans bedste ven.

Og med de smalle skuldre, og ringe højde han,

for ”Køges mindste dørmand” sig godt nok kalde kan.

 

Præcis det er han ikke, det nok man sige må,

hvis han si’r 5 minutter, vil der en time gå.

Og skønt at han er dampbarn og hyperaktiv er ,

er han på toilettet, så går der fem kvarter.

 

Tillykke Martin med den skulptur du fik i dag,

vi håber at i den, du vil finde stort behag.

Når du i brug den tager, og op du fyldt den får,

så kan du pebre maden i mange hundred år.

 

Vi slutte må vor vise, før end den bli’r  for lang,

nu skal vi med hurraråb for Martin gå i gang,

tre korte og det lange, vor fødselar skal få,

og alle hæver glasset, så skåler vi derpå.

 

                                           Hilsen ”vennerne fra vejen”

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.11 | 21:54

Hej Søren
Det kan jeg godt, hvis du skriver til mig på min mail:
sange@tunenet.dk
Med venlig hilsen
Jørgen

...
20.11 | 13:21

vil du kunne have en sang klar til lørdag d. 08.12.2018?

...
09.10 | 14:49

Hej Sofia
Det kommer jo an på hvornår du skal bruge din sang.
Min pris er 50 kr. pr. vers.
Skriv til mig på min mailadresse.
sange@tunenet.dk

...
08.10 | 18:55

Hej Tune
jeg skal giftes snart i forankring og vil gerne tage med en dansk tradition!
kan du lave en sang til mig? og hvad er prisen? Mvh
Sofia Tele 27891116

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE