Nonfirmationssang

Janus - Nonkonfirmand

Mel.: Midsommervisen…

 

Nu er vi til fest,

Janus har fødselsdag,

og en nonfirmation – som han gerne vil fejre,

Nu er det jo sin sag,

med så mangen en gæst

at få plads til dem alle i hjemlige lejre.

Derfor er vi nu i Syd-havnen bragt sammen,

hos Man-B&W-Diesel der danner ra-am-men.

:/:Janus vi hylde vil,

og en sang skal der til,

og det er netop den, vi nu synger med fryd og med gammen:/:

Janus vi hylde vil,

og en sang skal der til,

og det er netop den, vi nu synger med fryd og med gammen.

 

Med et kejsersnit,

Janus så dagens lys,

Da Mor først så ham – tøj, ble og sut på han ha’de,

i morfinrusens gys,

hun af angsten blev bidt,

og hun flå’ed alt af ham, før hun ku’ ham made.

”En nyfødt med tøj på det kan man ej have,

han skal ligge nøgen – og glad - på min ma-a-ve.”

:/:Og da Far barnet så,

i kuvøsen det lå,

da han så der var tap på, blev han li’ så stolt som en Pave.:/:

 

Han sin søster har,

og Mathilde det er,

og de to kommer vældig godt ud af det sammen.

Dog til tider det sker,

at de rager uklar,

og så kan det jo godt blive til nogen glammen.

Mens Mor hun bor lige ved Rødovre Centret,

har Far og Charlotte da Vandværksvej e-en-tret.

:/:Hos Mor og Far de to,

skiftes nu til at bo,

dog ”Prison Break” på T.V. ser de hos mor mandag uændret.:/:

 

Janus er berejst,

det I nok vide kan,

for 1 år han i Hong Kong i skole har gået.

fra Dubai til Thailand,

det kan tænde hans gejst,

dog han lyst til en tur til Alaska har fået.

For A-si-en med dens eksotiske steder,

der går man trods alt for det meste og sve-e-der.

:/:Nu en rejse han får,

og til Grønland den går,

hvor man gratis kan spise is dagen lang uden det feder.:/:

 

Janus er speciel,

med musik er han vild,

li’ fra  ”Hot Chili Peppers”, til ”Kaizers Orchestra”.

Én gang gik han til spil,

violin – uden held,

for han syntes da frygt’ligt det lød, så han sa’ fra.

Trompet ligeså – det var guitar han ville,

på den bli’r han uden tvivl god til at spi-il-le.

:/:Nu en ”Bas” ønsker han,

trommesæt li’ sådan,

så han selv danne kan et orkester, når dér skal vær’ gilde.:/:

 

Skuespil og musik,

det er det som han vil,

og til casting på filmroller har han da været.

Men de slog ikke til,

hvorfor? - sagde man ik’,

vidste de hvad de misted’ så havde det næret.

Som mindre der gav han så ofte et nummer,

hvor han sig i Søsters og Mors tøj formu-um-er.

:/:Og når gæster der var,

han i det danset har,

så enhver kunne se hvilke gode talenter han rummer.:/:

 

Til sport er han god,

og af mod er han fuld,

når i Roskilde Klatreklub frem han sig fører.

både sølv og så guld,

og det i overflod,

er medaljerne af , som han herfra hjemkører.

På ski  der er Janus da én af de bedste,

et kraveben han dog i år skulle kvæ-æs-te.

:/:Da den ”sorte” han tog,

ned på trick-ski han jog,

men en ”Salto med skrue” tvang ham så til lægen at gæste.:/:

 

Han pigeven er,

det man nok sige må,

tit og ofte en pige besøger ham hjemme.

Men godt skal det nok gå,

for som vi observer’,

et præservativlager han ej vil forglemme.

Med Martin, hans ven, han en ”Zombie-film” laver,

de sammen med 5 piger rollerne ha-a-ver.

:/:Astrid og Sofie B,

Emma og Sofie T,

som der sammen med Anna nu filmen med skønhed begaver.:/:

 

På ”Aidskampens dag”,

Janus støtte godt vil,

røde næser til det der blev solgt for en tyver.

Janus gav med et smil,

til den vigtige sag,

en ”to-hundredelap” da gerne han yder.

10 næser det ville han slet ikke have,

”De penge jeg gerne vil skænke som ga-a-ve.”

Han et godt men’ske er,

det så ofte man ser,

han har næse for hvor verden den er fuldstændig  af lave.

 

Nu ender vor sang,

Skønt vi ku’ blive ved,

med at synge om Janus og vise ham hæder.

Men hvis alle er med,

så lad os gå i gang,

med at bringe en skål – rejs Jer fra Jeres sæder.

Vi nu vore ønsker for ham vil udtrykke,

gid fremtiden bringer ham masser af ly-yk-ke.

:/:Et trefoldigt hurra,

der skal lyde herfra,

og så tømmer vi glasset til bunden – helt uden at tygge.:/:

 

 

Mor & Far

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.11 | 21:54

Hej Søren
Det kan jeg godt, hvis du skriver til mig på min mail:
sange@tunenet.dk
Med venlig hilsen
Jørgen

...
20.11 | 13:21

vil du kunne have en sang klar til lørdag d. 08.12.2018?

...
09.10 | 14:49

Hej Sofia
Det kommer jo an på hvornår du skal bruge din sang.
Min pris er 50 kr. pr. vers.
Skriv til mig på min mailadresse.
sange@tunenet.dk

...
08.10 | 18:55

Hej Tune
jeg skal giftes snart i forankring og vil gerne tage med en dansk tradition!
kan du lave en sang til mig? og hvad er prisen? Mvh
Sofia Tele 27891116

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE