Sølvbryllupssang

Susan og Bjarnes sølvbryllup


 


Mel.: Man kan da ikke gøre for at man har charme…

 

Nu sidder vi på Greve Strandkro her som gæster,

og dette skyldes jo en ganske særlig sag,

det er for Susan og så Bjarne, da vi fester,

for deres sølvbryllup vi fejrer nu i dag.

Og det er grunden til, at vi skrev denne vise,

hvormed vi netop nu er kommet godt i gang,

for Susan og så Bjarne vil vi gerne prise,

og det kan man jo netop gøre i en sang.

 

På et kollegium de to de traf hinanden,

dengang de begge to de sku’ uddanne sig,

Susan var i en bank, men Bjarne var på spanden,

han sku’ studere, det var ikke nogen leg.

Så Bjarne måtte knokle for at kunne leve,

han lave’d mad og dækked’ bord og vaske’d af,

man kan ej påstå at han leved’ som en greve,

men huslig er han stadig da den dag i dag.

 

Men vældig flittige det har de begge været,

de knokled’ weekend efter weekend et par år,

så endelig da kronedes nu al besværet,

de penge til en bolig skrabet sammen får.

En dejlig lejlighed i Vallensbæk de købte,

og glade var de, som I sikkert nok forstår

de som familie først blev rigtigt sammenstøbte,

da de blev 3 - idet de en ”Retriever” får.

 

Med tiden dog familien den sku’ større blive,

da Susan blev gravid, og Mark han var på vej,

og tre år efter frugt igen det skulle give,

der så for første gang man Sandras kontrafej.

Susan blev spurgt om ikke snart hun giftes skulle,

”med hvem?” - hun svared’ ”ingen til mig friet har”,

men snart derefter gjorde Bjarne det til fulde,

ved Sandras dåb i kirken de så skridtet ta’r.

 

Da Mark var ganske lille de på ferie ville,

på Bogø havde de to lånt et sommerhus,

og meget er nødvendigt, når man har en lille,

det gælder om at huske alt hvad der skal brug’s.

Så velankommen skulle Mark så ha’ sin flaske,

og alle sutteflaskerne stod også klar,

så er det meget svært at holde på sin maske,

når ingen af dem nogen gummidutter har.

 

At Bjarne er gourmet det kan man ikke nægte,

al mad det kan han lave på en ”Weber” grill,

men det gik galt en jul hvor flæskesteg han stegte,

og kullene så pluds’lig ikke brænde vil.

Men Bjarne han sku’ nok få ilden til at fænge,

med grillen kæmped’ han, mens timerne de gik,

og da det end’lig lykkes for ham langt om længe,

var det som natmad, at man flæskestegen fik.

 

  Susan hun har i haven meget smukke roser,

som står og pynter vældigt op ved deres hus,

en dag så var hun ved at sige grimme gloser,

fordi hun ser, at de er blevet fyldt med lus.

Men det var noget Bjarne sagtens kunne klare,

han havde noget gift som lusene ku’ få,

men næste dag lå roserne på jorden bare,

det var ”Raund up” som Bjarne havde sprøjtet på.

 

Når mørket det sig stille over landet sænker,

får Susan travlt, det hurtigt nok kan ikke gå,

for så er der da kun på én ting, som hun tænker,

det er at huset det skal under lås og slå.

Hvis Bjarne så er gået ud med skraldespanden,

har det til kedelige episoder ført,

for han må stå og dundre løs på døren - manden,

og bare kunne håbe på han bliver hørt.

 

Naboer har de, som der er så vældig rare,

dem er de meget tit og ofte sammen med,

en gang om året ja så rejser de da bare,

til London – Prag – eller et andet spænd’ne sted.

Ni er de, og ”Rudolferne” det de sig kalder,

og god mad har de sammen nydt så mangt en gang,

når de bli’r lystige det i kvarteret gjalder

når hele koret bryder ud i munter sang.

 

Og Morforældre er de to da også blevet,

da Sandra - tvillinger - to piger - fået har,

så derfor er den ting da også ganske givet,

at de to ofte job som babysitter ta’r.

Så har de Kirsten med, det er Susans veninde,

mens Bjarne laver mad, de to så knebret får,

Susan kan snakke løs - så aldrig nogen sinde,

at Lotte Heise hende op til knæet når.

 

Motion er noget Bjarne vældig godt kan lide,

så derfor er det også ofte, det kan ske,

at man en tidlig morgenstund kan se ham ride,

på cyklen når han ta’r af sted på job ”you see”.

Susan er mere magelig, det må man sige,

hun ind for villa, vovse og så Volvo går,

at begge ej for et spil badminton vil vige,

er sikkert noget, som vi alle godt forstår.

 

Men nu vi hellere må slutte denne vise,

den sku’ jo heller ikke være alt for lang,

dog inden at vi nu igen skal til at spise,

vi til at udbringe et leve føler trang.

Nu skal et taktfast hurraråb så fra os lyde,

gid at de to de rigtigt længe leve må,

så at de sammen stadig mange år kan nyde,

og slutteligt vi alle skåle skal derpå.

 

                        SKÅL

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.11 | 21:54

Hej Søren
Det kan jeg godt, hvis du skriver til mig på min mail:
sange@tunenet.dk
Med venlig hilsen
Jørgen

...
20.11 | 13:21

vil du kunne have en sang klar til lørdag d. 08.12.2018?

...
09.10 | 14:49

Hej Sofia
Det kommer jo an på hvornår du skal bruge din sang.
Min pris er 50 kr. pr. vers.
Skriv til mig på min mailadresse.
sange@tunenet.dk

...
08.10 | 18:55

Hej Tune
jeg skal giftes snart i forankring og vil gerne tage med en dansk tradition!
kan du lave en sang til mig? og hvad er prisen? Mvh
Sofia Tele 27891116

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE