Kobberbryllupssang

Annelise og Haralds kobberbryllup

Mel.: Man kan da ikke gøre for at man har charme..

 

At vi i ”Byparken” er kommet for at feste,

det skyldes, som I ved, en ganske særlig sag,

og vi er glade for at I  os ville gæste,

og fejre med os vores kobberbryllupsdag.

Tænk 12 ½ år det er der nu virk’ligt gået,

sid’n Harald han i kirken var lidt utilpas,

og det var ej fordi, at jeg hans ja ha’d fået,

det var fordi, han havde tabt et brilleglas.

 

I nitten fire halvfems started’ vor historie,

i lyngby - med at Harald han besøgte mig,

og begge vore døtre stod med deres glorie,

de kunne ej forstå hvad nu der var på vej.

For min Michelle ku’ det bare ikke fatte,

”Mor hvorfor  er det fine stel nu taget frem”,

og Liselotte var nervøs så det ku’ batte,

fordi at hendes Far til tiden ej kom hjem.

 

I fem-og-halvfems snød vi alle vore gæster,

og nogle syntes måske at det var lidt stift,

de troed at for Haralds 60 års dag vi fester,

men grunden var at vi i domkirken blev gift.

Det var så her, Harald, sit brilleglas sku’ miste,

dengang da han ved alt’ret skulle knæle ned,

da senere han holdt en tale, det sig viste,

på grund af det - så fik han kun det halve med.

 

Med ud at rejse har jeg også Harald fået,

skønt længer’ end til Tønder først han ikke vil,

men nu det meste af Europa har vi nået,

han kører helst med bus og ej i egen bil.

For i en bus der kan en øl man sagtens drikke,

derfor at køre selv han ikke mere gad,

for i Paris, dengang vi kørte selv, man ikke,

en øl ku’ nyde, ud’n at man sku’ købe mad.

 

Nu Harald han er tem’lig ferm i hus og have,

men blikkenslagerarbejde han ikke kan,

for da han blandingsbatteriet skulle lave,

ombytted’ han det kolde og det varme vand.

Skønt Harald morgenmand han er, det må man sige,

jeg, lørdag – søndag, lov at sove længe får,

og når jeg vækket bli’r, og kan fra sengen stige,

kaffe og frisk brød og en lille én der står.

 

De 12½ år vi har haft har været gode,

et bedre liv man sikkert ej forlange kan,

men nu vil jeg da ikke mere i det rode,

kun konstatere Harald er en dejlig mand.

Og nu skal Harald fra mig ha’ ”et længe leve”,

så hvis I alle rejser Jer fra Jeres plads,

skal vi sammen allesammen glasset hæve,

og et trefoldigt hurra nu vil kom’ tilpas.

 

                     SKÅL                               Annelise

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.11 | 21:54

Hej Søren
Det kan jeg godt, hvis du skriver til mig på min mail:
sange@tunenet.dk
Med venlig hilsen
Jørgen

...
20.11 | 13:21

vil du kunne have en sang klar til lørdag d. 08.12.2018?

...
09.10 | 14:49

Hej Sofia
Det kommer jo an på hvornår du skal bruge din sang.
Min pris er 50 kr. pr. vers.
Skriv til mig på min mailadresse.
sange@tunenet.dk

...
08.10 | 18:55

Hej Tune
jeg skal giftes snart i forankring og vil gerne tage med en dansk tradition!
kan du lave en sang til mig? og hvad er prisen? Mvh
Sofia Tele 27891116

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE